Begge parter er nemlig dybt inde i det meget omfattende og komplekse regelsæt, der regulerer området; henholdsvis som udbyder af Heavy Duty bølgepapemballager og som den myndighed, der prøver og godkender disse til formålet.
Transport af farligt gods som f.eks. eksplosive, brandfarlige, giftige eller ætsende stoffer har verden over været reguleret i mere end 60 år på grundlag af de såkaldte UN Recommendations, dvs. FN-anbefalinger. Det er en ekspertgruppe under FN, som klassificerer alt farligt gods med et såkaldt UN-nummer og indplacerer det i én af tre forskellige grupper af farlighed, hvilket tillige afgør de krav, som stilles til produktets transportemballage.
– En lang række af de emballager, vi fremstiller, benyttes til transport af farligt gods. Ægte Heavy Duty bølgepap, som vores er, kan stort set tilgodese hele spektret i de UN-anbefalinger, som gælder for kolli med en nettovægt op til 400 kg. Vi har således en emballage i str. 1200 x 1000 x 980 mm, der er faldtestgodkendt til 320 kg eller 400 kg – afhængig af indholdets farlighed, fortæller fabrikant Arne Hammer fra FARUSA, som er den eneste producent med 100% fokus på at fremstille Heavy Duty bølgepapemballage i Skandinavien.
Typegodkendelse iht. Transportkonventioner
Ingredienserne i den opskrift, som transformerer en Heavy Duty bølgepapemballage til en godkendt farligt gods-emballage er følgende: En typegodkendelse i henhold til én eller flere af fire forordninger for forskellige transportmåder – hhv. på landevej (ADR), med bane (RID), til søs (IMDG) og i luften (ICAO). Et UN-nummer, der identificerer det specifikke ”farligt gods”-indhold. En indplacering efter produktets farlighed i én af tre pakkegrupper. Samt en afsluttende såkaldt selektiv test, dvs. en prøvning af den specifikke transportemballage med det aktuelle indhold.
Emballage og Transport, Teknologisk Institut typegodkender en emballage i henhold til antal kilo, og prøvningen for en Heavy Duty bølgepapemballage består af tre forskellige tests; nemlig en såkaldt Cobb-test, der afdækker hvor meget vand materialet suger, en stablingstest, der altid foretages med et tryk svarende til en tre meters stablingssøjle samt en faldtest – på fem forskellige kanter og hjørner fra hhv. 1,8, 1,2 eller 0,8 meter – i henhold til krav i de tre pakkegrupper, hhv. ”X” (mest farligt), ”Y” og ”Z” (mindst farligt).
Morten Pedersen (til højre) gør klar til at faldteste en af FARUSA’s Heavy Duty kasser fra 1,8 meter, som krævet i pakkegruppe X.
Selektiv prøvning med det specifikke produkt
– Når så FARUSA emballage, som vi gennem mange år har haft et løbende samarbejde med, skal have godkendt en farligt gods-emballage til en specifik kunde / et specifikt produkt, så supplerer de typegodkendelsen med oplysninger om vægt og karakter af produktet identificeret ved UN-nummeret. Herefter udfører vi en faldtest i henhold til produktets farlighed, og dermed den relevante pakkegruppe, forklarer faglig leder Morten Pedersen og seniorkonsulent Søren Henriksen, Center for Emballage og Transport på Teknologisk Institut. En godkendt Heavy Duty bølgepapemballage vil herefter skulle bære en mærkning med følgende tal og bogstaver: ”4”, hvilket betyder, at der er tale om en kasse; ”G”, der angiver, at der er tale om et papmateriale; ”X”, ”Y” eller ”Z” – alt efter pakkegruppe den er godkendt i; samt et tal for det antal kg, emballagen er godkendt til. Mærkningen kan eksempelvis være 4G X100 / Y150 / Z200.
Hastighed er vigtig parameter
Hos FARUSA emballage udbyder man i overensstemmelse med Transportkonventionerne tillige en særlig emballage, nemlig en V-klassificeret kombinationsemballage. Dvs. en ”4GV”-emballage, der kan anvendes med alle typer af inderemballage, og som FARUSA i øvrigt er den eneste danske producent af.
– Det er relativt omfattende at få foretaget en selektiv test, hver gang vi skal levere emballager til et nyt farligt gods-produkt, og derfor besluttede vi os for at investere i en 4GV-typegodkendelse, der udføres i pakkegruppe X med de mest skrøbelige inderemballager. 4GV-kassen pakkes med 30 mm pakkefyld omkring hver inderemballage, samt i top og bund, og skal lukkes vha. kraftigt armeret tape. Efter godkendt test fjernes i henhold til forskrifterne halvdelen af produktvægten, hvorefter vi har en farligt gods-emballage, som vi uden yderligere godkendelse kan levere til kunder, som måske har behov for mindre serier eller hurtig levering, forklarer Arne Hammer.
Stablingstesten hos Teknologisk Institut foretages altid med et tryk svarende til en tre meters stablingssøjle.
One-stop sikrer hastighed
Også hos Teknologisk Institut, der er akkrediteret prøvningsinstitut, har man både øje for og lægger vægt på, at hastighed kan være en vigtig parameter: – Vores prøvningslaboratorier er blot ét af flere forretningsområder. Vi udbyder også rådgivning samt gennemførelse af forsøgs- og udviklingsprojekter, og så har vi siden 1989 tillige haft myndighedsrollen i Emballage og Transport, når det gælder at godkende emballager til farligt gods, påpeger Morten Pedersen og Søren Henriksen.
– Dermed er vi for alvor en onestop – shop, hvilket f.eks. er en fordel for de producenter, som løbende prøver at emballageoptimere. Går en prøvning ikke godt, er det langt lettere at gå igennem godkendelsesprocedure igen her, end hvis man skal tilbage til flere instanser. Og for de fleste virksomheder er hastighed vigtig, så derfor satser vi også på at have en god lead-time, siger de.
Faglig leder Morten Pedersen og seniorkonsulent Søren Henriksen ved reolen med de forskellige forordninger, herunder bl.a. ADR-konventionen som der eksempelvis kommer en ny udgave af hvert andet år.
